Automatisering Af Salgsprocessen

Kursusbeskrivelse

Mulighederne for virksomhederne og medarbejderne har aldrig været større, hvad angår effektivisering og automatisering af tidskrævende opgaver.

Indenfor salg er det primære værktøj til effektivisering et CRM (Customer Relationship Management) system. CRM-systemet, kan, hvis det implementeres rigtigt, frigive enorme ressourcer hos sælgeren. Det kan ligeledes være med til at kvalitetssikre sælgerens arbejde og skabe synlighed for salgsprocesserne og det forventede cashflow.

Dette kursus klæder virksomheden på til at arbejde effektivt med CRM, undgå de faldgruber, der desværre også findes, og endnu vigtigere: Det skaber struktur og arbejdsgange, der sikrer succesfuld implementering.
Kurset er for virksomheder, der endnu ikke har taget et CRM-system i brug. Arbejder du som selvstændig, vil du ligeledes have rigtig godt udbytte af dette kursus.

Kurset indeholder

  • Salgets faser og pipeline-struktur
    En klar kommunikation om salgsfaser og struktur sikrer, at virksomhedens medarbejdere løber i samme retning. Vi benytter best practice-terminologi og sørger for, at alle kender delelementerne.
  • Gevinster ved automatisering af salgsprocesser
    Vi kigger på de direkte afledte gevinster ved indførelse af CRM og kvantificerer de afledte effekter. Så kan vi fremadrettet måle på forbedringerne ved jeres indsatser.
  • Customer Relationship Management-systemer (CRM)
    Der findes et utal af CRM-systemer i alle prisklasser og med uoverskueligt mange funktioner. Vi gennemgår de fem mest benyttede og ser på behov og ønsker ud fra den enkelte virksomhed.
  • Best practice-konfiguration
    Få styr på de mest elementære ting i et CRM, således at du selv proaktivt kan tilføje og udvide med muligheder og funktioner, når I er fortrolige med den nye hverdag.
  • Arbejdsflow som sælger med CRM
    Det er altafgørende at lave et klart arbejdsflow for, hvordan I arbejder strategisk med CRM-systemet. Vi opsætter arbejdsflow, der sikrer, at selv den mest dovne sælger ser værdien i arbejdet med CRM.
  • Perspektivering og prioritering
    Nye systemer giver ofte rigtig mange muligheder. Vi kigger på, hvad der er vigtigt at starte med, og I får et godt overblik over alle de nye muligheder.

Dit udbytte

Deltageren

Som sælger vil du opleve at få frigivet nogle mentale ressourcer, da målet med et godt CRM skal være at huske, understøtte og skabe overblik for sælgeren. Du vil få markant nemmere ved at håndtere flere accounts, og dine kunder vil opleve dig som mere professionel, da alt data og historik er samlet et sted.

Virksomheden

De afledte effekter af strukturet CRM-arbejde er mange. Overblik, mulighed for forecasting, gennemsigtighed, reduktion af sælgernes administrative byrde, så de kan komme ud og gøre det, de er bedst til. Implementering af CRM er lige så meget en kulturændring, som det er en teknisk opgave.

Dette kursus hjælper jer i gang med at se mulighederne og tage de første skridt til en mere effektiv og strømlinet salgsindsats. Jeres kunder vil opleve en verden til forskel i kundeplejen, nye kunder vil være enklere at følge op på, og i sidste ende vil chancen for salg øges.

Ønsker du mere information eller et skræddersyet event, skal du endelig skrive.

Grundet den nuværende COVID-19-situation er der ikke planlagt fysiske møder omkring dette. Der arbejdes på en virtuel udgave af begivenheden.

Varighed: 1 kursusdag
Pris: 4500,- pr. deltager.

Lyder det spændende?

Synes du kurset lyder spændende og vil deltage? Tilmeld dig her og få direkte besked. 

Registrer

* Alle felter er tilkrævet