Salg for IKKE sælgere

Kursusbeskrivelse

Oplever du salg som noget fremmed, lidt utrygt og måske som noget, du aldrig lærer? Alle kan lære at sælge – hvis de vel at mærke lærer det ved at tage udgangspunkt i egne kompetencer og styrker.

Salg for ikke-sælgere tager udgangspunkt i deltagerens erfaring og færdigheder. Målet er at opbygge en værktøjskasse af metoder, rutiner og specifikke tilgange til salg som disciplin, således at det fremover vil være rutine at sælge.

Ved at lære salgsfaget vil du udover at skaffe flere og nye kunder også øge kundetilfredsheden hos eksisterende kunder og samarbejdspartnere. En dygtig sælger er nemlig kundens ambassadør og hjælper gennem salget med at løse problemer eller skabe nye muligheder.

Kurset indeholder

  • Selvforståelse og indsigt
    Bliv klogere på dine egne kompentencer, og lær, hvordan de kan gøre netop dig til en god sælger.
  • Salgsplanlægning og strategi
    Skab en målrettet handleplan, og få en højere succesrate på dine møder.
  • Systematisk salgsarbejde
    Salg handler om vedholdenhed. Vi arbejder med IT-systemer, der gør det lettere at holde overblik og minimere den tid, du bruger på administration.
  • Behovsafklaring
    Forstå, hvad kunden virkelig har brug for. Det er sjældent det, kunden egentlig siger, der er det, han/hun ønsker.
  • Kundens handlemønstre
    Forstå kundens rationelle og emotionelle handlemønstre. Hvad ligger bag den endelige beslutningsproces, så det bliver hos dig, de køber?
  • Argumentation og indvendinger
    Gå fra at beskrive funktioner til at løse kundens problemer. Dette kobler vi sammen med at imødekomme indvendinger, så usikkerhed transformeres til salg.
  • Lukke salget
    Lær at spotte de signaler, der skal føre til ordren. Se mulighederne for mersalget, og lær, hvordan man sikrer, at kunden får præcis det forventede.

Dit udbytte

Deltageren
Du vil få øjnene op for en helt ny måde at arbejde på. Du får en systematisk tilgang til kundemøder samt en mere målrettet brug af din tid.
Relativt hurtigt vil du begynde at finde din egen stil og se, hvorfor det at sælge funktioner altid taber til det at løse kundens problemer. Du vil opleve at blive set som en sparringspartner frem for en sælger.

Virksomheden
Virksomheden vil opleve, at medarbejderen selvstændigt kan lukke ordrer eller spotte mulighederne i felten. Kurset vil ligeledes give kursisten en række nye værktøjer i hånden, som kan deles efterfølgende.

Grundet den nuværende COVID-19-situation er der ikke planlagt fysiske møder omkring dette. Der arbejdes på en virtuel udgave af begivenheden.

Varighed: 1 kursusdag
pris: 4500,- pr. deltager.

Lyder det spændende?

Synes du kurset lyder spændende og vil deltage? Tilmeld dig her og få direkte besked. 

Registrer

* Alle felter er tilkrævet