Om Jens Lund

Nu skal du høre historien om laboratorienørden, der lærte salgsfaget og kom til at elske det så meget, at det blev det eneste, han lavede.

Mit navn er Jens Lund, jeg har rundet de 37 år, er gift med Ditte, og sammen har vi 2 smukke piger på 2 og 4.

Men det jo nok ikke derfor, du gerne vil læse lidt om mig?

Her får du i stedet lov at læse om en karriere, der har været alt anden end traditionel og strømlinet.

Min vej fra laboratoriet til sælger faget

Min karriere startede som bioanalytiker. Det var en temmelig tilfældig beslutning at starte på det studie, og jeg måtte også indse, at jeg ikke var verdens bedste bioanalytiker. Men fagligheden, menneskerne og det at kunne hjælpe andre (som man jo gør på et sygehus) gjorde alligevel, at det trak i mig, og jeg blev hængende nogle år efter endt studie. Undervejs i mit job på sygehuset havde jeg min første startup, samtidig med jeg læste en HD1+2. Man havde åbenbart meget tid, før man fik børn …

Under HD-studiet blev jeg voldsomt inspireret af mine medstuderende og mødte nogle fantastiske folk. Vi havde i mellemtiden lukket startuppen ned. Vi var for grønne og troede, at produktet solgte sig, selv bare vi lavede det fedt nok. Problemet var bare, at vores produkt ikke passede til kunden. Samt at vi havde nul salgserfaring.

Jeg skulle være sælger indenfor den sejeste branche: Medico.

Og det skulle være nu! Men ingen ville have mig, da jeg ikke havde salgserfaring.

Så jeg hoppede ind der, hvor jeg kunne lære alle tips og tricks i bogen hurtigst muligt: IT-branchen. Jeg fik et job i min gamle hjemby og lærte salg til det offentlige. Jeg knoklede på med litteraturen og læste så meget, jeg kunne, om hvad der kunne gøre mig til en bedre sælger.

Herefter åbnede der sig en ny verden for mig. Her opdagede jeg virkelig suset ved salg og fik adgang til fantastisk viden og værktøjer. Viden, der i den grad har formet mig.

Jeg havde ikke sluppet drømmen om medicobranchen, og en dag var der en, der tog chancen med mig. Jeg blev Sales Executive for et Amerikansk Fortune 500-firma, hvilket indebar hardcore udbudssalg og ansvaret for det danske marked med gennemsnitlige kontraktordrer på 100+ millioner.

Min kompetencepalet eksploderede, da det betød en amerikanisering af min måde at tænke salg. Hvis der er noget, de kan, er det at tænke salg ned i systemer. På godt og ondt.

Undervejs i min tid hos firmaet fik jeg ansvaret for lanceringen af et nyt innovativt produkt i Norden

Hvorfor stoppe, når jeg nåede målet med medicobranchen?

Jeg savnede at gøre en forskel for den enkelte – her var det bioanalytikeren, der talte for sin hjertesag.

Jeg vidste jeg, at jeg havde en værktøjskasse, der kunne bruges udenfor udbudsalg – her var det IT-sælgerens stemme, der hørtes.

Jeg havde arbejdet med sælgere, systemer og værktøjer i verdensklasse – her gjorde medicosælgeren sin mening gældende.

Jeg ønskede at være i stand til at forme min egen hverdag – her var det iværksætterens stemme, der lod sig høre.

Så her er jeg: Jens Lund – ejer af salgsministeriet. Med værktøjer, erfaring og stædighed nok til at bringe dit salg i den retning, der giver værdi for dig – og i den grad også for dine kunder.

Derfor er jeg den salgsindsprøjtning, du trænger til:

Erfaren sælger og salgsleder

Med erfaring fra IT-branchen, B2G og Medico/IVD-industrien er værktøjskassen fyldt med forskellige vinkler på simple hurtige salg til lange komplekse handler.  

Erfaring fra SMV'er

Mindre virksomheder byder på anderledes behov og dynamik. Jeg har hands-on erfaring fra SMV’er (Små, Mellemstore Virksomheder) fra 10 til 300 personer.

Digital specialist

Tidligere IT-nørd med forståelse for, hvordan IT kan bruges til at gøre livet lettere. Det sikre at din salgsforretning bliver gearet til at møde kunderne hvor end de er.  

Iværksætter

Har ad flere omgange stiftet, drevet, haft succes og fejlet med startups. Altsammen noget, der giver en solid indsigt i innovation samt det at kæmpe for sine projekter.  

Fortune 100-sælgererfaring

Globale internationale virksomheder handler om at sælge sig selv internt, samtidig med at du skal vinde nye kunder. En disciplin, der kræver et helt bestemt mindset.  

Udpræget konkurrencemenneske

Det sikre jeg altid afsøger alle muligheder for at sikre en sejr for mine kunder. Det er nu engang sjovest at vinde guld  

Mit mål

Der findes så mange dygtige virksomheder og personer, som har fantastiske produkter og services, men bare ikke formår at få tag i kunderne.

At sælge er et håndværk; man er ikke ‘den fødte sælger’, men som alt andet kan det læres gennem en dedikeret indsats.
Med dedikeret salgssparring vi jeg sikre mig, at alle succesfulde virksomheder bliver endnu bedre til at nå deres kunder.

Erhvervserfaring

  • Sales Specialist – Abbott Diagnostics
  • Sales Executive – Abbott Diagnostics
  • Business Development Manager – Novicell
  • BreakBuddy – Startup, Founder
  • Key Account Manager – Dafolo
  • BodyPlanning – Startup, Founder
  • Bioanalytiker – Aalborg Sygehus

Min styrker

Salgspsykologi 100%
Salgsstrategi 90%
Konkurrende 100%
Innovation og koncept 75%
Networker 100%
Iderig & startende 100%

På udkig efter en First-Class salgskonsulent?